Overvejer du at sælge din brugte bil? Mangler du hjælp til at vurdere, hvor meget den er værd? Så læs med her. Når prisen på en brugt bil skal bestemmes, er der flere parametre, som bør medregnes. Først og fremmest er der forskel på, hvor godt de forskellige bilmærker holder deres værdi. Praktiske familiebiler som Toyota, Volkswagen, Kia, Skoda, Ford og Opel falder sjældent meget i værdi. Visse dyrere biler bevarer dog også deres værdi nogenlunde, eksempelvis Audi. Derudover spiller den specifikke model en rolle, eftersom nogle er mere populære end andre og efterspørgslen derfor er høj.
Andre relevante parametre i forbindelse med vurdering af bil er bilens alder, motor og antallet af kørte kilometer. Dertil kommer bilens stand og eventuelle ekstraudstyr. Det er klart, at en velholdt bil kan sælges til en højere pris end en bil med buler i bagskærmen og skrammer i lakken. Også indvendige brugsspor sænker dens værdi, eksempelvis pletter på sæderne eller ødelagt elektronik. Til gengæld stiger din bils værdi, hvis den indeholder forskelligt udstyr, som ikke oprindeligt følger med modellen.
Se hvad du kan få for din bil på en af de mange sider på nettet, der løbende offentliggør prislister over forskellige bilmærker- og modeller. Her kan du sammenligne din bil med lignende biler og undersøge, hvad de bliver solgt til. Der er også flere sider, som kan beregne en cirkapris til dig, hvis du indtaster din nummerplade.
Du skal bare huske, at beløbet kun er vejledende. Prisberegnerne på nettet tager nemlig ikke højde for din bils stand, alder eller hvornår den sidst er synet. De tager heller ikke højde for, om du ønsker at sælge din bil i en ren handel eller om den skal videregives i bytte for en ny bil. Ønsker du at vide den eksakte pris på din brugte bil, er du derfor nødt til at få en personlig vurdering af en bilforhandler, du har tillid til.